Referencer

Referencer

Anne om Garderobegennemgang:

Da jeg var på barsel, oplevede jeg et behov for at få ryddet ud i mit klædeskab og få inspiration til hvad der klædte mig, nu hvor jeg havde forandret mig, både på det ydre og det indre.

Hanne kom hjem til mig, og hold da op, hvor følte jeg mig forkælet! Jeg kunne faktisk ikke få armene ned, da hun tog hjem efter al den rosende feedback og super inspiration til sammensætning af mit tøj på nye måder. Jeg fik samtidig sat mine sko/støvler og smykker til så det så super godt ud.

Hanne har en evne til lynhurtigt, med spørgsmål og med den hun er, at spotte, hvad der er din stil, selvom du ikke selv er helt klar over det. Hun har stor indlevelse og pakker (heldigvis) ikke tingene ind. Jeg oplevede både at “finde ind” til min stil, men også at blive skubbet ud af comfortzonen, så jeg kan se hvad der venter derude også.

Jeg har igennem så utroligt mange år famlet, når jeg skulle købe tøj og har brugt mange penge på masser af fejlkøb. Når jeg går forbi tøjbutikker i dag, har jeg ikke længere trang til at komme ind og kigge for at se, om de har lige præcis det stykke tøj, som vil redde min garderobe. Jeg har fuldstændig ro, for jeg ved hvad der klæder mig, så når jeg skal have noget nyt, foregår det langt mere målrettet, for jeg ved hvad jeg skal have. 

Samtidig har jeg fået ryddet så meget ud i mit klædeskab, at jeg nu kan se det hele og med de nye tøjsammensætninger føler jeg, at jeg har fået en helt ny garderobe. Hvilken lettelse! Og så er min bedre halvdel også superglad for at jeg har haft besøg af Hanne.

-Anne Præstegaard

Dorthe om Stilvejledning:

Efter et større vægttab og pga. en stor lyst til at sige farvel til min bedste “ven” gennem mange år, min habitjakke, var jeg på udkig efter en kompetent stylist, som kunne hjælpe mig med at blive en mere spændende udgave af mig selv. Mit held – jeg løb ind i Hanne Tarnow!

Med Hanne som sparringspartner har jeg over de seneste par år gennemgået en positiv forvandling mht. min tøjstil. Hanne er knaldhamrende dygtig til det hun gør, og det pga. en god blanding af en “fed” personlighed og en stor erfaring. Jeg mærker fra hende en ærlig interesse og et ønske om at få netop mig til at “shine”. Hanne er nærværende og altid bundærlig. Hun møder mig med respekt og vil ikke nødvendigvis gøre mig “smart i en fart”, hun sætter en udvikling i gang.

Hanne er en fantastisk, berigende og MEGET lækker kvinde med et stort hjerte og hun får min allerbedste anbefaling!

-Dorthe Rasmussen 

Lenes Makeover

Del gerne dette med andre